Opala gulvlampe tegnet af Hans J. Wegner produceres idag af Pandul A/S.
Den store OPALA gulvlampe blev sammen med den store bordlampe og pendlen designet til værelserne på Hotel Scandinavia i København. Lampen blev i en lang årrække solgt både i almindelig distribution og til store projekter som f.eks. det af Henning Larsen tegnede Churchill College i Cambridge, England. Til dette projekt blev lampen for første gang produceret i en hvid udgave. Midi gulvlampen - med lille skærm - har aldrig tidligere været i produktion.
Skærm udført i slagfast akryl.
Farve: opal højglans
Top udført i vådlakeret aluminium, stang i højglansforkromet, stål og fod i vådlakeret massivt stål
Minimum 60W, maksimum 75W standard, mat glødepære eller tilsvarende størrelse energisparepære. De fleste energisparepærer kan dog endnu ikke anvendes sammen med en energibesparende lysdæmper.
Ledning: 2,40 m
Standardmonteret med elektronisk, energisparende dæmper & afbryder på ledningen
Bestil venligst med almindelig afbryder for anvendelse med energisparepærer
Vægt: 6,3 / 6,4 KG